Blog & Press

Interns in Denmark

Unge studerende fra Iran og Egypten skaber aktiviteter og fritidsliv i Asylcentre

8 uger i foråret har Jammerbugt Asylafdelings center i Vrå og Harken haft ekstra mange fritidstilbud. Dette har kunnet lade sig gøre fordi seks unge udvekslingsstuderende fra organisationen AIESEC frivilligt har stillet sig til rådighed for at skabe at aktivt fritidsliv for asylansøgerne. Dette unikke projekt er kommet i stand som et storstilet samarbejde mellem AIESEC, Ungdommens Røde Kors, DUF og Jammerbugt Asylafdeling.

De seks studerende kommer fra henholdsvis Iran og Egypten, hvilket betyder, at de taler samme sprog som mange af asylansøgerne, samtidig har de også samme alder, dette har gjort at netop disse unge mennesker har kunnet skabe aktiviteter, der rammer et bredt udsnit af de forskellige interesser beboerne på centrene måtte have.Der har således emmet af liv i de tre centre igennem de seneste 8 uger, hvor der er skabt aktiviteter som filmaftener, mødregruppe, engelskkurser og div. Sportsaktiviteter på centrene. Det hele kulminerede i fredags med en kæmpe ”Go Global” event på Foldbjergcentret, hvor hele Vrå by var inviteret til fest på asylcentret. De studerende havde sammen med nogle af beboerne lavet forskellige etniske retter til omkring 100 mennesker. På den måde fik gæsterne mulighed for at smage på Verden og tale med beboerne på asylcentrene om deres liv i Danmark, flugten fra hjemlandet og dagligdagen i de lande beboerne har forladt. Der er ingen tvivl om at disse møder mellem asylansøgerne og lokalbefolkningen på centrene er med til at bygge bro mellem mennesker, der under alle omstændigheder skal leve side om side med hinanden.

Alt dette har kunnnet lade sig gøre, fordi DUF har støttet AIESEC økonomisk og fordi fem danske familier har åbnet deres dør for en eller to af de unge studerende og ladet dem bo i deres hjem i de otte uger, de er i Danmark. Denne gæstfrihed har været helt uundværlig, men der er ingen tvivl om at de studerende også har givet noget igen til værtsfamilierne, der alle har knyttet et helt særligt bånd til dem. Så nu hvor det hele er ovre er det helt sikkert at de unge efterlader i lille hul i hjemmet hos de familier, de har boet ved, men samtidig efterlader de med sikkerhed et varigt minde om glæden ved mødet med et andet menneske fra en anden kultur.

Også Mahmoud (Egypten) og Elahe (Iran) deler deres erfaring i denne video (Engelsk);

 
Written by
Per Svanholm Christensen